Hunde halsbånd

Vi har et kæmpe udvalg af hundehalsbånd i alle mulige farver og materialer. Det er vigtigt for os at have lidt af hvert, når det handler om halsbånd, både i læder, kæde og stof, så vores kunder har noget at vælge imellem.

  


Hvorfor hundehalsbånd i stof?

Det smarte ved et halsbånd til hunde af stof, er at de fleste kan vaskes i vaskemaskinen. Så efter en våd og mudret gåtur, kan det vaskes og blive så godt som nyt.


Hundehalsbånd i stof er også rigtig gode til hvalpe, fordi de typisk er dejligt bløde og ikke er "i vejen" for den. Halsbånd til hunde i stof er mere skånsomme overfor hundens pels, så de ikke så nemt knækker hundens pels.

 

Hvorfor læderhalsbånd til hunde?

Vi har læderhalsbånd til hunde i mange forskellige designs, der er helkvæl, halvkvæl, og almindelig læder halsbånd med spænde. Vi har også læderhalsbånd med bling. Alle i rigtig god kvalitet.

 

Læderhalsbånd til hunde findes i mange forskellige typer, nogle er dejlig bløde fra start og andre kan være lidt mere hårde i det til at begynde med, men det gør ikke noget, da de ved brug, bliver rigtig lækre og blødere at have med at gøre.

 

Hvorfor kædehalsbånd?

Det er meget forskelligt fra hundeejer til hundeejer, hvordan man benytter sig af et kædehalsbånd til hunde. Nogle bruger kædehalsbånd til hundetræning, fordi de benytter sig af den lyd kæden laver, når den er i brug. Den lyd kan man nemlig bruge til at minde hunden om, at den skal være opmærksom på dig.

 
Kædehalsbånd findes både med hel-kvæl og med halv-kvæl og det er meget forskelligt hvornår man bruger hvad. Det er også meget afhængigt af, hvordan hunden har det med et kædehalsbånd.

 

Hvorfor halvkvæl hundehalsbånd?

Har du en hund, som kan "sno" sig ud af et hvert halsbånd. Så kan det være en rigtig god løsning, at købe et hundehalsbånd med halvkvæl. Fordelen ved at halsbånd med halvkvæl er, at den vil stramme sig ind til hundens hals, når du strammer snoren. På den måde vil halsbåndet ikke kunne falde af.

En vigtig ting at huske, når man benytter sig af halsbånd med halvkvæl, er at så snart man løsner grebet på hundesnoren, vil halsbåndet med det samme blive løst og behageligt for hunden at have på.


Hvis man har en hund, som trækker meget, kan en hundehalsbånd med halvkvæl være en løsning. Måden man bruger det på, er at lave små nyk, når hunden trækker afsted med en, så hunden kan mærke, når den trækker og vil blive opmærksom på, at det sker, når den trækker.


Men det kræver tålmodighed og det er vigtigt, at man ikke kommer til at trække tilbage i hunden konstant, da det vil gøre det svært for hunden at få luft og samtidig kan det skade struben.

Hundehalsbånd med halvkvæl findes både som stofhalsbånd, læderhalsbånd og kædehalsbånd. Man kan også få modeller, som har både kæde og stof eller læder og kæde, så hunden har et behageligt halsbånd på, som siger en lyd, når man strammer snoren.